I Rik Byg A/S hjælper vi boligejere og erhvervsdrivende med bl.a. at få bugt med dårligt indeklima eller fuldføre et ønsket renoveringsprojekt. Og vi vil være de bedste i branchen. Vi er derfor altid i udvikling og leder efter nye talenter, måske er det dig?!
Som studentermedhjælper i Rik Byg A/S vil du arbejde med et bredt udvalg af de opgaver vi løser i vores renoveringsafdeling. Du vil blive en del af vores team og arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer. Der vil blive lagt en plan for din læring og udvikling i dit forløb og du vil selv få mulighed for at præge kompleksiteten af dine arbejdsopgaver.
Som udgangspunkt vil din arbejdsuge være ca. 10 timer. Omfanget kan variere hen over året, men vi vil selvfølgelig tage hensyn til eksamensperioder mv. Er vi det rette match for hinanden vil et praktikforløb være en mulighed.